SGTheVoice
RADIO
LIGE NU: Maximum Musik
12:00: The Voice Requested
18:00: American Top 40
TV
LIGE NU: Vi Elsker Musik
09:00: Dobbelt Op
10:00: The Voice of Summer
Nanna svarer på lytternes spørgsmål her!
Kære TheVoice lyttere!
Jeg er super glad for alle jeres fede spørgsmål, men da vi ikke nåede at besvare alle sammen sidst, har jeg udvalgt et par stykker, som jeg vil svare på her. Og bliv endelig ved med at sms'e og ringe ind til SexyFredag hver fredag kl 7.
Min ven er sprunget ud som bøsse, men nu går jeg bare og tænker på, om han kunne finde på at gøre tilnærmelser til mig. Tror han nu ikke bare, at jeg vil have sex med ham, hvis vi bliver ved med at være venner? Hilsen den bekymrede
Hej bekymrede!
Jeg forstår godt at du tænker sådan, men jeg tror slet ikke du har noget at frygte. Jeres venskab behøver ikke at ændre sig, bare fordi han er homoseksuel. Det er jo ikke sådan, at fordi man er bøsse så forelsker man sig eller vil have sex med alle sine venner af hankøn. Det ville jo svare til, at jeg som heteroseksuel kvinde springer på alle mænd, jeg møder på gaden.
Hvis du er bekymret for det, så tag en snak med din ven omkring dine tanker og prøv at forklar det på en stille og rolig måde. Men du må ikke lade det ødelægge jeres venskab, jeg er sikker på, at din ven har brug for at have nogle han kan være fortrolig med og som støtter hans beslutning i at springe ud. Det er for mange en rigtig svær beslutning, fordi de frygter omverdens reaktion. Men du må acceptere det som en del af ham, men ikke nødvendigvis noget der kommer til at ændre jeres venskab. Jeg håber på det bedste for dig og din ven!
Kh Nanna
Hej Jeg er forelsket i min lærer, jeg ved ikke om jeg skal sige det til ham, jeg tænker jo over det hver dag, og det fylder meget i min hverdag? Hilsen den fortvivlede fra Aalborg
Kære fortvivlede!
Jeg tror det er meget normalt at opleve, at man på et eller andet tidspunkt i sit liv bliver vild med en lærer, og det er nok fordi, at det er en voksen autoritet man både ser op til og som drager omsorg for en. Men det er desværre sådan, at det også er ret problematisk! Nu skriver du ikke hvor gammel du er, men hvis du er under 15, er du under alle omstændigheder under den seksuelle lavalder og derfor vil det være strafbart for en voksen at have et seksuelt forhold til dig. ( Din lærer kan straffes med fængsel i op til 8 år). Den lov er lavet for at beskytte unge. Når det handler om en lærer bliver det ekstra kompliceret, fordi han har et betroet ansvar for dig, idet han er din lærer. Dvs. At det er ulovligt at have et seksuelt forhold til sin lærer, hvis man er under 18. År. Hvis man er over 18 er man myndig og læren kan ikke straffes, men der er ofte regler på skolen, der gør et sådant forhold forbudt. Jeg forstår udmærket godt, at det fylder rigtig meget i dit liv, men jeg kan desværre ikke give dig andet råd end at prøve at slå ham ud af hovedet. Selvom jeg godt ved, at det er lettere sagt end gjort. Held og lykke fremover!
Kh Nanna
Hej Nanna! Jeg vil gerne vide, hvorfor homoseksuelle bliver så ekstreme, når de springer ud? Mvh Tine
Hej Tine!
Jamen det er slet ikke alle, der bliver ekstreme, når de springer ud, der er masser man slet slet ikke kan se det på. Det er nok nærmere fordi, man har nogle meget stereotype forestillinger om hvordan en homoseksuel ser ud og opfører sig. Når det er sagt, så tror jeg, at de homoer der rent faktisk går I ekstremerne og bliver meget karikeret gør det som en form for provokation. Forstået på den måde, at det altså ikke er let at være homo i et hetro samfund som vores, og det kræver for de flestes vedkomne stort mod at springe ud. Derfor tror jeg, at de gør det lidt som en modreaktion. Men der kan jo også være den mulighed, at det bare er sådan de er, og har lyst til at være. Håber det var svar nok!
Kh Nanna
Jeg er kommet til at sige til en god ven at jeg er vild med ham, fordi han lige har slået op med sin kæreste. Hvad gør jeg?
Kære dig!
Du skriver ikke, hvad han sagde til, at du var vild med ham. Der er jo ikke så meget at gøre nu, hvor du har sagt det andet end at vente på hans reaktion. Det er jo altid en fin balance mellem venskab og kærlighed, forbi man let kan få følelser for sin ven, ligesom du har fået. Det er jo ikke sikkert, at det er gengældt og man skal vide, at når man siger det til den anden, risikerer man i værste fald at miste en god ven. Men på den anden side, skal man måske heller ikke holde det hemmeligt for den anden, og hvis det er gengældt, kan det jo være starten på et dejligt kæreste forhold. Der er mange kæreste forhold, som er startet med et godt venskab, og det er jo selvfølgelig fordi, at man kommer meget tæt på hinanden som venner, og man deler mange hemmeligheder og laver hyggelige ting sammen.
I din situation kan du ikke gøre så meget andet end at se, hvordan han reagerer, eller kan du selvfølgelig sige,at du ikke mente det på den måde.
Jeg håber på det bedste for dig!
Kh Nanna
Nyheder
-
Ugens højdepunkter i Vågn Op! - Uge 25
25.06.2010 09.45Se klip fra Vågn Op!'s højdepunkter i uge 25 her: 1....
(0)
Nanna om oralsex til pigen
25.06.2010 09.41Nanna snakkede i Sexy Fredag om oralsex til piger. Hvad er godt og...
(0)
-
Nanna om oralsex til mænd
24.06.2010 09.49Nanna fra www.nannasexblog.dk fortalte i fredags om oralsex til mænd...
(0)
Filmnørden anmelder gode sommerfilm
24.06.2010 09.16Casper fik taget dette billede, da han var i USA med Nadia Nikolajeva...
(0)
Gallerier
Quicklinks
